Deas FanFic - Kapitel 10

Alle de mennesker som jeg passerede gloede på mig, eller rettere på mine blå og gule mærker. Jeg kunne høre nogen hviske noget med om jeg havde en voldelig kæreste eller noget i den stil. Andre hviskede noget om jeg ikke var hende pigen fra avisen. Det endte med at jeg småløb gennem gaderne, så jeg ikke kunne nå at høre hvad folk snakkede om.
Jeg stoppede først da der var en som tog fat i min arm, og holdte mig tilbage. Da jeg vendte mig om for at se hvem det var, så jeg at det var en af disse popsmarte journalister, med det nyeste kamera om halsen, og i mode tøj, hun havde allerede blokken fremme. Jeg spærrede øjnene op, og prøvede at komme fri fra hendes greb, men hun havde flere kræfter end jeg troede og lod mig ikke komme fri. ”Du er hende pigen fra koncerten er du ikke? Hvad er dit navn, din profession, hvorfor kan du lide Tokio Hotel, Er du en stor fan? Hvor gammel er du? Hvad skete der siden du blev trampet ned?...” og sådan blev hun ved indtil jeg blev helt svimmel, jeg begyndte at vakle lidt. Hvorpå hun tilsyneladende blev helt bekymret og bad mig sætte mig ned, og yderligere spurgte om jeg havde et dårligt helbred.
Jeg vidste dårligt nok hvad jeg skulle gøre, normalt havde jeg styr på den slags, men nu var jeg bare forvirret, og kunne ikke klare det overhovedet. Jeg sad bare og stirrede på hende, med afsky i blikket, hvilket hun åbenbart ikke opdagede. Hun stillede bare spørgsmål i en uendelig strøm, indtil jeg afbrød hende. ”Vil du være så venlig og skride?” hvorefter jeg rejste mig og gik, hun stirrede bare målløst efter mig. Jeg gik med mine lange elegante skridt som lyste af selvtillid, som jeg ellers kun brugte når jeg gik på catwalken. Da jeg kom tilbage til huset, var de andre også hjemme, og denne Gordon var der også. I stedet for at hilse med et håndtryk fik jeg et kæmpe kram af ham, som jeg var det barn han ikke havde i lang tid. Måffe og jeg havde fået tildelt husets gæsteværelse, som var lige så stort som stuen i vores lejlighed derhjemme. Gordon og drengene bar vores ting op på værelset. Måffe pakkede ud med det samme, mens jeg bare lod det stå. Jeg tror Måffe godt kunne lide tanken om at bo sammen med Bill og Tom, så hun tænkte ikke så meget over at vi snart skulle af sted igen.

Da vi skiltes, gik hun med lange skridt og ret ryg, den selv samme positur som man ser hos modeller der går på catwalken. Hun var tydeligvis rørt over det der var sket med hende, og mente at Tokio Hotel fans er nogle af de mest voldelige fans i verden. Hun selv sad og var fuld af tåre bare hun tænkte på det grufulde minde…

”Hvad er det her for noget lort?!?” jeg stod med dagens avis i hånden, og stirrede på et billede af mig selv der gik væk fra kameraet, høj og rank som jeg var, i det gamle tøj jeg havde lånt af Simone. Måffe ræv avisen ud af hånden på mig, og begyndte selv at læse, med Bill og Tom kiggede over hendes skuldre for at læse med. Mens jeg havde travlt med at kritisere tyske journalister og aviser. Jeg blev dog afbrudt af Tom, Bill og Måffe, der lavede en beundrende lyd, hvilket fik den hysteriske mig til at give dem min opmærksomhed. ”Hvad?!” min stemme kom til at lyde mere vred og irriteret end det var meningen, men det lagde de vist ikke mærke til. ”De har fundet ud af hvem du er, dit navn er nævnt her…” det var Bill ”..har du for resten noget imod at jeg tager det her billede?” han pegede ned i avisen på det store billede af mig der gik væk fra journalisten. Jeg nåede knap nok at trække på skuldrene før Tom kom ind i samtalen. ”Hvad? Jeg havde tænkt mig at tage det billede! Det passer perfekt ind på min væg, plus der er noget pænt over det..” han lød helt forarget, og brødrene begyndte straks at diskutere over hvem der skulle have det, og fortjente det mest. Jeg kunne ikke lade være med at begynde at grine af deres latterlige diskussion, og det endte med at Simone havde klippet billedet midt over så de kunne få hver deres halvdel. Deres skuffede ansigter da de så hver deres halvdel var uvurderlige. Jeg glemte alt om artiklen og flækkede af grin, hvorpå de så fornærmet på mig, og begyndte at brokke sig til deres mor.