Deas FanFic - Kapitel 9.

Så snart jeg var kommet ind på værelset begyndte jeg at lede efter mig tøj, men forgæves, hvor kunne det være forsvundet hen? Jeg stod et kort øjeblik og trampede rastløst i gulvet med min ene fod, indtil jeg fik øje på et skab det stod i rummet, jeg gik uden at tænke over det over til det, åbnede det. Skabet var fyldt med tøj til randen, der var alt muligt tøj, og det så ret gammel ud. Det meste af det var gammelt børnetøj fra 90’erne, jeg kunne regne ud det måtte være Bill og Toms tøj fra de var mindre. Jeg rodede det lidt igennem og fandt et par gamle shorts, som jeg godt kunne passe, dem smed jeg over på sengen, jeg fandt også en lang ærmet bluse med et dødningehoved motiv, som jeg også smed over på sengen. Jeg rodede lidt mere rundt i skabet men fandt ikke andet udover et par gamle slidte benvarmere jeg også smed på sengen, hvorefter jeg lukkede skabet og gik over til sengen for at kigge på de ting jeg havde fundet, og tog dem på. Derefter gik jeg nedenunder igen, selv om jeg helst ikke ville. Da jeg stod i køkkenet igen var der tomt udover Simone der sad og læste en artikel om Tokio Hotels koncert aftenen før, i en tysk avis. Hun så op, da hun hørte mig komme, først smilede hun normalt til mig, men begyndte at grine moderligt da hun så hvad jeg havde på. ”Jeg har ikke set det tøj i årevis..” hun rejste og gik hen for at omfavne mig. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop strømme mod mig, og kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg håber at det er okay at jeg låner det?” spurgte jeg forsigtigt da hun slap mig igen. Simone nikkede smilende, men kom vidst i tanke om noget og greb ud efter en mobiltelefon der lå på køkkenbordet, hvorefter hun tastede et nummer ind. Hun smilede stadig til mig imens hun snakkede på utrolig hurtigt tysk med personen i telefonen, for hurtigt til at jeg kunne følge med. Jeg bed mig i læben, jeg skammede mig stadig lidt over det jeg havde gjort før da vi spiste morgenmad. Simone lagde mobiltelefonen tilbage på bordet, hun var åbenbart færdig med at snakke. Hun vendte sig mod mig, der stod med et spørgende ansigtsudtryk. Hendes smil blev bare større, jeg følte mig lidt skræmt af hendes store smil. ”Jeg lovede drengene og Måffe at ringe når du kom ned igen, de er taget med Gordon tilbage til jeres hotel for at hente jeres ting.” Simone lød munter, og smilede stadig, jeg blev virkelig skræmt af at hun hele tiden smilede, og behandlede mig som hendes egen datter. Jeg satte mig ned på en af stolene, og kiggede på en af aviserne der havde afløst morgenmadens plads på spisebordet. Det gik lidt tid før det gik op for mig at alle aviserne havde en artikel om ’Tokio Hotel’s mest maste koncert’ jeg rynkede brynene, og slog op på en af artiklerne, og læste noget om at der var en fan som var faldet og blevet nedtrampet af øvrige fans ved indgangen. Først så jeg forfærdet på artiklen og brokkede mig højlydt om at man burde lægge mere mærke til sine omgivelser, og ikke bare gå og træde på andre mennesker, indtil det gik op for mig, at det var mig der var den nedtrampede fan. Da det var gået op for mig, blev jeg omgående stille, og skubbede avisen lidt væk fra mig. ”Hvordan fandt de ud af det?” jeg var målløs, godt nok var jeg vandt til at være med i medierne, en gang imellem, men ikke med sådan noget. Mit navn var i det mindste ikke med, men der var et billede af mig, hvor jeg lå krøbet sammen på gulvet, helt forslået, det var lige før drengene fandt mig.
Simone trak på skuldrene. ”Der kommer nok snart journalister efter dig, for at spørge om alle mulige ting, derfor flytter du og Måffe herover imens I er i Tyskland.” nu smilede hun igen, blev hun aldrig træt af at smile? Jeg samlede hænderne som en kineser og bøjede mig mens jeg sagde tak. Hun klukkede lidt af mig, og mente det var det mindste de kunne gøre, hvilket fik mig til at rødme utrolig meget. ”Jeg går en tur…” jeg skyndte mig ud i entreen og fik sko på, hvorefter jeg smuttede ud af døren før jeg nåede at høre hvad Simone råbte efter mig. Jeg går en tur, den sætning havde reddet mig mange gange, men denne gang var det måske det modsatte.