Da der kun var en uge til Måffes fødselsdag, begyndte jeg at blive stresset, jeg glædede mig for meget til at give hende hendes gave. Dagene fløj af sted, og jeg blev mere og mere glad, og hyper. Måffe mente jeg begyndte og blive anstrengende, og spurgte hele tiden om jeg var sikker på at jeg var blevet rask, eftersom jeg dansede rundt til alt det musik jeg hørte.
”Jeg elsker dig Måffe! Jeg elsker jer alle sammen!” Jeg stod midt på spisebordet med en øl i hånden. Elisabeth, Jose og Måffe kiggede underligt på mig, og nikkede så til hinanden.
”Du har vidst fået lidt for at drikke Dea... Skal du ikke holde en pause nu?” Elisabeths stemme lød så voksen og klog. Jeg så på hende med hundeøjne ”må jeg ikke få en øl til? Pleeeaaaseee!” jeg gjorde min stemme ekstra bedende, og gjorde mit bedste for at ligne hendes store dejlige rottweiler Nugga. ”NEJ! Kom så ned nu!” jeg sukkede og hoppede meget elegant ned af bordet efter min egen mening. Jeg så deprimeret på dem, og gik ind og lagde mig i min seng. Okay... ja jeg havde drukket for meget, det gjorde jeg altid, på det tidspunkt indrømmede jeg endda at jeg var svag drikker...
Da jeg vågnede var jeg klar over hvilken dag det var, og fandt Måffe i gang med at lede under min seng. ”Hvad laver du?” min stemme lød nysgerrig og glad som et barns. Måffe blev så forskrækket at hun slog hovedet op i sengen, jeg kunne ikke lade være med at grine. Jeg tog hendes gave som jeg havde lagt under min pude, og viftede med den, i tilpas højde så hun kunne se den derfra hvor hendes hoved var... under sengen. Hun rødmede og jeg grinede højlydt, med et var Måffe oppe og stå og rakte ud efter den, mens jeg holdte den væk fra hende. ”Sig 'bed om' ellers får du den ikke..” min stemme var drillende, og Måffe sukkede og sagde. ”Bed om søde søde Dea...” hun lavede endda hundeøjne, jeg nikkede og gav hende sin gave. Hun pakkede den forsigtigt op, jeg kunne se på hendes ansigt, at hun var skuffet over den var flad, jeg smilede bare. Da papiret faldte på gulvet så hun fuldstændig forstenet ud, jeg lod som jeg var bange for at hun ikke kunne lide gaven(jeg vidste at hun elskede mig overalt på jorden der). ”Kan du ikke lide den? Undskyld jeg vidste at jeg skulle havde købt den hue i stedet for.. men nu er det for sent, undskyld.. for den kan ikke byttes..” min stemme må have virket for hun så op, og smilede over det hele, og hun kastede sine arme om mig. ”DEA! Jeg elsker dig! Ved du hvor meget jeg har prøvet på at få fat i dem her?” jeg trak på skulderene og smilede. Jeg havde givet hende to billetter til en Tokio Hotel koncert i Hamburg, med backstage entré. I virkeligheden havde jeg bare deltaget i en konkurrence for at se om jeg kunne få dem til hende, og med et held vandt jeg. Jeg gik smilende ud i køkkenet og begyndte at lave morgenmad til os. Jeg håbede at hun ville tage Jose med, så kunne de nyde det sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar